Indbydelse til Doublehand 2020

For anden gang afholder Egå Sejlklub en serie med onsdagskapsejladser for 2-mandsbesætninger (M/K), dvs. én skipper og én gast. Sejladserne kan fx bruges som træning til Egå Tun Star kapsejlad-sen 29.-30. august, som også er for 2-mandsbesætninger.

Sejladserne bliver gennemført så enkelt som muligt, nærmest som ”gør-det-selv” kapsejlads:

  • Respitstart med individuelt starttidspunkt for hver båd. De mindste/langsomste både starter først.
  • Hver båd er selv ansvarlig for ikke at starte for tidligt.
  • Første båd i mål vinder.
  • Nyt i 2020: Der er 3 forskellige baner
  • Der vil kun være ét løb med alle både.
  • Dommertårnet er ikke bemandet.
  • Der udarbejdes ikke resultatlister.

Forår: Aflyst

Efterår: Onsdage den 19. august, 2. september og 16. september – Første båd starter kl. 18:30.

Der sejles på en bane udfor Egå Marina. I årets udgave af Doublehand-serien er der mulighed for tre forskellige baner, så banen passer til vindretningen. Banerne vil fremgå af sejladsbestemmelserne og banevalget vil blive signaleret fra Båken. Start og målgang er som på Båkebanen og Easy Sejladsen.

Starten vil være respitstart, hvor første båd starter kl. 18:30. Deltagerlisten vil indeholde starttidspunkt for hver båd.

Der kræves gyldigt DH-målebrev. Der kan sejles med spiler (herunder asymmetrisk spiler/genakker) eller uden spiler. Starttiderne for respitstarten beregnes ud fra DH’s GPH sømiletider.

Deltagerlisten og sejladsbestemmelserne vil være tilgængelige på ES’ hjemmeside 16. august.

Tilmelding via klubbens hjemmeside (PC i klubhuset kan benyttes).

Tilmeldingsfristen er onsdag den 12. august.

Startgebyret for alle sejladser er 50 kr. Startgebyret skal betales via MobilePay til MobilePay-nummer 53385 (53385 er et ”telefonnummer”, som entydigt identificerer Kapsejladsudvalget). Husk at oplyse bådnavn samt skippers navn. Ved eftertilmelding er prisen 100 kr. Tilmeld dig HER

Efter hver sejlads er der samvær i klubhuset for de deltagende besætninger. Det vil ikke være muligt at købe mad.

Vel mødt til en ny og anderledes sejlads!

Hent indbydelsen HER