Egå Tun Star 2018


Egå Sejlklub havde i weekenden 15. – 16. september premiere på en ny kapsejlads for 2-mands-besætninger. 20 både deltog i sejladsen, hvilket var fint, da vi havde en begrænsning på højst 25 både. Lørdag blev der sejlet fra Egå til Tunø med Tunø om styrbord. Lørdag aften var der fælles spisning på Mejeriet. Søndag formiddag blev kapsejladsen genoptaget fra Tunø til Egå.

Med frisk vind i en gunstig retning både lørdag og søndag blev det en hurtig sejlads. Suverænt hurtigste båd, db22’eren Buildaboat.dk med Jan Pedersen, havde en sejltid på ca. 2 timer begge dage.

Der var stor tilfredshed med den nye sejlads, så mon ikke vi kan få lidt flere både med næste år.

Vinderne af de 5 løb modtog gavekort fra vores præmiesponsor Netbaad og en flaske vin til besætningsmedlemmerne. Her er billeder af de glade vindere:

Du finder resultaterne fra sejladsen HER.

Se også artiklen om 2 elever fra Sejlerskolen, der var med i kapsejladsen HER.

Med sejlerhilsen

Egå Sejlklubs kapsejladsudvalg

Se billeder fra Tun Star i foto galleri HER

Løb 1: Helge Brøndum og Jørgen Fabrin i 707’eren Euros.
Løb 2: Tune Lindbirk og Lars Dalbøge i Bavaria 33 Fri.
Løb 3: Charlotte og Claus Dalbøge i Arcona 340 Aurora.
Løb 4: Jan Pedersen og besætning i db22’eren Buildaboat.dk.
Løb5: Poul Johannsen og besætning i X-332 Xelinna.