Egå Tun Star – Kapsejlads

DOUBLE-HANDED SEJLADS 31. august – 1. SEPTEMBER

Egå Sejlklub indbyder til en spændende kapsejlads for 2-mands-besætninger på Aarhus Bugten. Sejladsen består af to etaper på hver ca. 18 sm.

Første etape om lørdagen går fra Egå Marina til Tunø Havn. Der er skippermøde i Egå Sejlklubs klubhus kl. 10:00. Vi benytter respitstart, hvor første båd starter kl. 11:00. Ved ankomsten til Tunø Havn er der moleøl/vand og senere fælles spisning.

Anden etape om søndagen fortsætter rundt om Tunø og slutter i Egå. Der startes i to starter kl. 10:00 og 10:20. Efter sejladsen uddeles præmier i Egå Sejlklubs klubhus.

Handicapsystemet vil være DH, hvor vi anvender GPH sømiletiderne. Der vil blive et løb for Easy-sejlere, dvs. både som ikke har målerbrev, og som ikke sejler med spiler, hvis der er mindst 3 deltagere.

Deltagergebyret er på 750 kr. og omfatter:

  • Deltagelse i kapsejladsen
  • Moleøl/vand lørdag og søndag
  • Middag for begge besætningsmedlemmer (drikkevarer for egen regning)
  • Havnepenge på Tunø.
  • Præmier for hver 3. båd

Tilmelding senest onsdag den 21. august via Egå Sejlklubs hjemmeside. Du kan tilmelde dig  HER

Deltagergebyret indbetales med MobilePay til nummer 53385. Skriv ”TunStar” efterfulgt af bådnavn i meddelelsen til betalingen.

Der kan maksimalt deltage 30 både i sejladsen.

Hent indbydelse som pdf HER

Se resultater HER