Frivillig i Egå Sejlklub


Frivillig i Egå Sejlklub
Vi har brug for din hånd – og håber at du har lyst og tid
Håber I har haft en dejlig sommer – en god sommerferie og måske nogle gode sejleroplevelser.

Egå Sejlklub er medarrangør af DM for Optimistjolle, som afholdes i Horsens 14-15/09-2019.

Vi har brug for din hånd – Kom og vær med til at gøre DM 2019 til en mindeværdig begivenhed!

Opgaven – bemanding af én bane
Vi skal bemande én bane, og hertil skal vi være ca. 12 frivillige.

Ved stævnet i Horsens sejler alle junior- og ungdomsklasser om det danske mesterskab i sejlsport, og på ”vores” bane afvikles danmarksmesterskabet for Optimistjoller. Der er ikke andre jolleklasser på ”vores” bane.

Banen, der skal sejles på, er en Trapez-bane, med startlinje på dommerbådens bagbordsside og mållinje på dommerbådens styrbordsside.

Rollen som bane-leder er lagt i hænderne på Egå Sejlklubs rutinerede Martin Frislev, og flere andre prøvede kræfter har allerede meldt sig under fanerne som frivillig på Egå Sejlklubs bane. Vi er sikre på, at vi som vanligt kan samle et hold til start- og måltagningsbåd samt 3 mærkebåde.

Hvem kan være med som frivillig?
Vi har brug for flere med erfaring, men det er mindst lige så vigtigt, at nye, med mindre eller slet ingen erfaring, også giver en hånd med og på den måde får prøvet kræfter med opgaverne i forbindelse med afvikling af kapsejlads.

Udover erfaring har man som frivillig også mulighed for at komme hjem med en stor sejlsportsoplevelse i bagagen, og husk, at Egå Sejlklub har selv kandidater, der kan gøre sig gældende i den spændende kamp om guld, sølv og bronze.
Som frivillig på banen har man udsigt fra første parket – fra første start lørdag formiddag og indtil medaljerne efter sidste sejlads søndag eftermiddag kan fordeles.

Tilkendegiv din interesse
Skriv eller ring til Steen eller mig – og meld til (eller fra, hvis det ikke kan være anderledes) – og hvis I har spørgsmål af praktisk karakter, eller særlige ønsker omkring de opgaver, I kunne tænke jer at bedrage med at løse.

Info om stævnet kan du finde ved at klikke hér

Håber at vi ses – Sejlerhilsen
EGÅ SEJLKLUB
Flemming Rost, 2172 5225
Steen Jepsen, 2085 3909
kasserer@egaasejlklub.dk
steen.jepsen@stofanet.dk
Bilag: Indbydelse, også kaldet Notice of Race (NOR)

Hent indbydelse som pdf HER