Haarup Mixer Cup

Egå Sejlklub afholder kapsejladsstævnet Haarup Mixer Cup for H-både 15.-16. juni 2019

Stævnet
Egå Sejlklub afholder lørdag-søndag 15.-16. juni et kapsejladsstævne for H-både i samarbejde med den danske H-bådsklub. Vi forventer 25-35 både fra hele Danmark bemandet med i alt 90-130 sejlere.

Stævnet indgår i en serie på 5 ligastævner, som arrangeres af H-bådsklubben i 2019. De øvrige liga-stævner afholdes i Gilleleje, Struer, Aarhus og Brejning. Udtagelse til VM i H-båd sker ud fra resulta-terne i ligastævnerne.

Kapsejladsstævnet vil foregå fra Egå Marina. Der vil blive sejlet på en bane, der udlægges på Aarhus Bugten ud for Egå Marina. Der planlægges med 4 sejladser lørdag og 4 sejladser søndag. Tilskuere vil kunne se sejladserne fra balkonen på Båken, Egå Marinas vartegn.

På land vil sejlerne blive serviceret af frivillige fra Egå Sejlklub, som står for morgenmad, hvor sejlerne også kan smøre madpakker til at tage med på vandet. Når bådene kommer i havn efter lørdagens sej-ladser, vil sejlerne kunne få en vand, øl og pølser, og et jazzorkester vil underholde. Lørdag aften bli-ver der festmiddag. Søndag eftermiddag er der præmieuddeling.

Omkring 30 frivillige fra Egå Sejlklub vil stå for gennemførelsen af stævnet. Planlægningen er allerede i fuld gang.

Egå Sejlklub vil også afholde stævnet i 2020.

Stævnets hjemmeside: egaasejlklub.dk/haarupmixercup

Stævnets historie
Silkeborg Sejlklub har fra 1976 til 2018 hvert år med stor succes afholdt et stævne for H-både på Sil-keborgsøerne. Silkeborg Sejlklub har fra i år aftalt med Egå Sejlklub at overtage dette stævne under navnet Haarup Mixer Cup.

Hovedsponsor
Haarup Maskinfabrik ved Silkeborg har i flere år været hovedsponsor for stævnet. Virksomheden pro-ducerer avancerede blandemaskiner til beton. Haarup Mixer er en af virksomhedens produktserier.

H-båden
H-båden er en af de mest udbredte kapsejladsbåde i Danmark. Båden sejles af 3 eller 4 personer. Bå-dens længde er 8,3 meter, og den vejer 1.450 kg. Båden bruges mest til kapsejlads, men den er også god til weekendture og til sommerferieture for unge mennesker. Båden blev introducereret i Danmark af Paul Elvstrøm i starten af 1970’erne. Der er på verdensplan bygget over 5.000 både. Der sejles både DM, NM og VM i H-båden. Sejlklubberne ved Aarhus Bugten har et af de største felter af H-både i Danmark.

Båden er opkaldt efter Hestia, som er arnens gudinde (beskytter af hus og familie) i den græske myto-logi.

Hent beskrivelse som pdf HER