Hovedkapsejlads søndag den 10. september 2017

Egå Sejlklub indbyder til en dejlig kapsejladsdag på Aarhusbugten. Vi starter med fælles morgenbrød og kaffe i klubhuset fra kl. 8:15.

Sejladsen afvikles som en stjernesejlads efter faste og udlagte mærker, hvor rækkefølge vil blive meddelt i klubhuset på skippermødet kl. 9:00 og på opslagstavlen samme sted. Registrering og uddeling af løbspapirer i klubhuset kl. 8:30 – 9:00.

Første start er kl. 10:00. Løbsinddeling vil være afhængig af de tilmeldte både. Tidsfristen er på 5½ time, så vi kan få en god dag på vandet og alligevel komme hjem i ordentlig tid.

Der bliver løb for flerskrogsbåde, hvis der er mindst 3 tilmeldte.

Handicapsystemet vil være DH, hvor vi anvender GPH sømiletiderne. For flerskrogsbåde anvendes Texel-mål. Der bruges det måltal, der er gældende den 7. september kl. 21. Gyldigt målebrev er påkrævet.

Der uddeles præmier for hver 3. startende båd. Præmier uddeles i Egå Sejlklubs klubhus efter sejladsen.

Tilmelding senest tirsdag den 5. september kl. 21 via hjemmesiden eller på ophængte lister i Egå Sejlklubs klubhus. Ved tilmelding angives antal deltagere til morgenmaden.

Deltagergebyret er på 250 kr. (inkl. brød og kaffe), som indbetales via netbank til:
Reg.nr. 6192, kontonr. 0011444318
Skriv ”Hovedkap” efterfulgt af bådnavn og skippers navn i meddelelsen til betalingen.

Eftertilmelding er mulig på hjemmesiden til torsdag den 7. september kl. 21, men da er deltagergebyret 400 kr.

Du kan tilmelde dig HER

Hent indbydelsen som pdf HER