Kan man bestille plads næste år?

Tunstar var et rigtig godt initiativ, lad det bare blive en tradition.

21 både fra Egå sejlklub var med til at prøve det nye kapsejladstilbud af. 2 mand/dame på hver båd, respitstart fra Egå lørdag formiddag, samvær på Tunø havn om eftermiddagen, fælles pisning på Mejeriet om aftenen, to starter fra Tunø søndag, måltagning i Egå og til sidst præmieoverrækkelse i klubhuset søndag eftermiddag. 

Det var et rigtig godt arrangement med tid til en masse god snak med andre medlemmer, som vi ellers kun ser kort efter tirsdagssejladsen. Vi er mange, der håber, at Tunstar bliver gentaget i 2019. Følg med på kapsejladskalenderen, så du kan reservere weekenden.

Stor tak til dommere og kapsejladsudvalget.

Hilsen fra to af de glade deltagere

Ole Lundskov og Peter Juul

Se billeder fra Tun Star i foto galleri HER