Kapsejlads
Singlehand 20106 kapsejladser med udfordringer Klubbens traditionsrige Singlehand-kapsejladser er spændende og fornøjelige. Til alle jer, der ikke tidligere har deltaget vil vi bare sige: PRØV !!! – Vi tager godt imod jer, og så behøver i ikke tænke på gasterne ! Bådene deles i 2 starter - de mindre både starter først. Forår: Mandagene den 17. maj, 31. maj og 14. juni - 1. start kl. 18.30. Efterår: Mandagene den 16. august, 30. august og 13. september - 1. start kl. 18.30. BEMÆRK at vi fra og med i år starter ½ time før, således at 1. start "går" kl 18.30 ved alle 6 sejladser Der sejles på en trekantbane udfor Marinaen – samme bane som tidligere år. Start og målgang er som på Båkebanen og Easy Sejladsen – sejladsbestemmelser samt kortskitse m. banerne udleveres sammen med løbslisten når du betaler startgebyret. Særlige regler for Singlehandsejlads: 1. Der skal bæres rednings- eller svømmevest. 2. Der må ikke bruges spiler. 3. Der må ikke bruges stage på forsejl. Foruden placeringerne i løbene, sejles der om “Singlehand-trofæet” for bedste korrigerede præmietid overalt. Vi sejler efter handicapsystemet TANS 2009. Startgebyr er kr. 100,- der skal betales ved afhentning af program. Dette udleveres mellem kl. 17.30 og kl. 18.00 de to første sejladsaftener. Startgebyret inkluderer den afsluttende frokost efter sidste sejlads den 13. september. Tilmelding kan ske på ophængt liste i klubhuset fra omkring 1. april eller her Tilmeldingsfristen er den 14. maj. Efter sæsonens sidste sejlads samles vi traditionen tro til sild, snaps og ostemadder og for at hylde og hygge i klubhuset. Dette arrangement er inkluderet i startgebyret. Vel mødt på mandagsholdet! |