Laser lejr i Egå Sejlklub


Igen i år afholdte Egå Sejlklub i samarbejde med Laser Association Denmark og Dansk Sejlunion en vellykket Laser lejr den 3. – 4. november 2018.

Der var lagt op til en Laser lejr hvor sejlerne kunne få stort udbytte uanset om du sejlede Laser 4.7, Laser Radial eller Laser Standard. Træner teamet til de 25 sejlere bestod af nogle af Danmarks bedste trænere inden for klassen: Piotr Wojewski, Stig Steinfurht og Andre Højen Christiansen. Vejret var endda noget af det bedste som man kunne tænke sig på denne årstid med vind fra sydøst 4-6 m/s lørdag og 6-10 m/s søndag som betød at der også var gode bølger at arbejde med.

En lang række af landets bedste sejlere deltog i lejren men også nye sejlere i klassen deltog for at prøve kræfter med Laser jollen. Egå Sejlklub og Laser Association Denmark gør en stor indsats for at også jollesejlere som endnu ikke har erhvervet sig en Laser jolle kan deltage.

Sejlerne kom fra det meste af landet samt 2 sejlere fra Island havde fundet vejen til Egå Sejlklubs Laser lejr.

Egå Sejlklub har optimale faciliteter til afholdelse af f.eks. Laser lejr som slæbested, flyde broer, jolleplads, RIBs samt jollehus som fungere fortrinligt.
Udover Laser lejr var der i øvrigt 15 optimister og 1 E jolle på vandet så der summede af liv på havnen denne weekend.

Kunne du tænke dig at deltage i en Laser lejr er der mulighed for det i kommende weekend hvor Egå Sejlklub også afholder Laser lejr eller tjek på Laser Association Denmarks hjemmeside da der kommer flere Laser lejre i den kommende periode.