Pinseturen til Mårup er aflyst

Desværre må vi aflyse den officielle Egå sejlklub Pinsetur til Mårup. Den nye ejer af restauranten har meddelt at: Han har ingen møbler, der er ikke gulv i restauranten, køkkenet er slet ikke på plads og han har ingen spiritusbevilling.

Vi har hørt, at en del Egåsejlere holder fast i traditionen og alligevel sejler til Mårup, så derfor tager Erik Nielsen lidt rødvin, hvidvin og chips med til Mårup til at nyde i skipperstuen eller hvor der er plads.

Vi har talt med havnemesteren for at se, om vi kan få de samme priser som tidligere år. Det blev det ikke helt, men han tilbyder Egåsejlere døgnpris på Kr. 100,- uanset bådstørrelse og Kr. 30,- for bad. Han vil dog gerne, at betalingen sker samlet fra en af Egåbådene.

God Pinse og god sommer.
Med sejlerhilsen
Peter Juul