Sejlerskolen deltager i kapsejlads


I weekenden 15./16. september var vi 2 elever fra sejlerskolen der deltog i kapsejladsen Tunstar.
Vi havde lånt skolebåden (Drabant 24).
Lørdag fik vi en god start, og det gik godt mod Tunø i fint vejr. Vi kom i mål i en tid, som vi var rigtig godt tilfredse med.
Om eftermiddagen var der moleøl, hvor de mere erfarne sejlere delte tips ud til søndagens etappe, der gik ned om Tunø og hjem til Egå.
Søndag startede lidt hektisk med motorproblemer og en sejlpind på forsejlet der drillede lidt. Det lykkedes os dog at få løst problemerne, og vi kom over startlinjen “kun” et kvarter forsent.
Selv om vi kom i mål som den absolut sidste båd, har det været en god tur og en rigtig god oplevelse.
Det har været sjovt at få afprøvet nogle af de ting vi har lært i sejlerskolen i løbet af foråret og sommeren.

Venlig hilsen Martin og Mathias