Sejlklubbens aktiviteter er fortsat lukket

Kære alle

I forlængelse af Statsministerens udmelding den 6. april, om ikke at samles at samles i grupper af mere end 10 personer, fastholder bestyrelsen, at Egå Sejlklub fortsat er lukket. Det betyder at alle aktiviteter i sejlklubben fortsat er aflyst, herunder også brug af selve klubhuset, jollehuset, brug af klubbens både og udstyr mv. ikke er mulig. Dette gælder ind til videre til og med 10. maj.

 Sidst på måneden vil bestyrelsen bestræbe sig på at komme med en nærmere udmelding om tiden efter den 10. maj – det vil sige, hvad det vil betyde for sejlerskolen, ungdomssejlerne, jollesejlerne, kapsejladserne mv. for resten af forårssæsonen. De aktiviteter vi eventuelt vil kunne tilbyde efter den 10. maj vil være koordineret med udmeldinger fra Dansk Sejlunion.

 God påske – pas godt på jer selv og hinanden

 Venlig hilsen

 Egå Sejlklubs bestyrelse