Skolebåde 2018

Sejlerskolen har aldrig haft så mange entusiastiske kursister og frivillige til klargøring af skolebådene. 24 deltagere – jeg må indrømme at min planlægning blev presset temmelig meget da opgaverne blev udført lagt hurtigere end jeg havde forestillet mig. Vi startede dagen med fælles morgenmad og sluttede af med en kold øl kl. 12:00.
4 timer inkl. morgenmad = ny rekord 🙂 
I skrivende stund er begge både klar til søsætning og de har aldrig være mere klargjorte – både indvendig og udvendig. Drabanten har fået en helt ny påhængsmotor som Mette vil gøre u-attraktiv i den kommende weekend – ingen tvivl om at I vil kunne genkende den. Sejlerskolen har en konstant tilgang af kursister – her til aften kom der en tilmelding fra Mariana – skulle der være en der kunne tænke sig at tage en tjørn som praktisk instruktør så har jeg en spændende venteliste…

Det er fedt at være frivillig i Egå sejlklub !