Klubhus udvalget |
Klubhus-udvalget har barslet med et nyt tiltag hvor man kan byde ind på små arbejdsopgaver i og ved klubhuset.
Klik på menu-punktet "Klubhuset" ude til venstre.
|
|
Foredrag med Jens Dolmer - tirsdag den 7. februar kl. 19.00 |
Jens Dolmer deltog i seneste Volvo Ocean Race rundt om jorden (2008-2009) - hør ham fortælle om deltagelse i verdens hårdeste kapsejlads, og om viljen til sejr, frygten for naturens kræfter, livet ombord, maden og vægttab, savnet af familie, lederskab, teamwork, glæder, skuffelser og livs lange venskaber.
Se mere her...
|
|
Slå katten af tønden - Lørdag den 18. februar kl. 11.00 |
Fastelavnsfest med tøndeslagning.
Tur-udvalget med støtte fra Gyda og ungdomsafdelingen står for arrangementet.
For medlemmernes børn og børnebørn. Vi glæder os til at se børnene festligt udklædte og med masser af energi ved klubhuset.
|
|
Foredrag med Preben Heide - Torsdag den 23. februar kl. 19.00 |
Tag med på en spændende sejlads. Fra Egå, gennem Lillebælt, Kielerkanalen, Ejderen og Vesterhavet til Thyborøn er den korte beskrivelse af ANDANTES sommertogt 2011.
Rejsen kan nu genopleves i en serie på 136 billeder. Jeg var aktiv med mit fotografiapparat fra Strib fyr, til vi stod i kirken i Thyborøn, hvor et stort maleri af Kristus bød os velkommen.
Jeg kan fortælle om de havne og ankerpladser, vi besøgte, samt om kanal- og flodsejlads med sluser, broer og tidevand. Det er et togt, der kan gennemføres af enhver erfaren og omhyggelig sejler, og som varmt kan anbefales - uanset om man vover sig fra Ejderen ud i det store hav eller vender skuden i Tönning, som er sidste havneby før Eider Sperrwerks havsluse.
|

|
Debataften om muligheder for eskadresejlads - Torsdag den 15. marts kl. 19.00 |
FTLF, KDY, svenske Krysserklubben og mange andre gør det, altså arrangerer fællessejlads til eksotiske steder som Caribien, Skotland, Baltikum og mange andre steder.
Men mindre kunne måske også gøre det?
Hvad med en samlet flok på pinseturen til Mårup?
eller fællessejlads til Anholt, Limfjorden, den vestsvenske skärgård?
eller måske bare noget af vejen?
Turudvalget/Peter Petersen kommer med et oplæg.
Hvis du har erfaringer fra tidligere deltagelse i fællessejlads eller aktuelle planer om sejlads til spændende sejladsmål, hører vi gerne fra dig.
Ring til Peter 20199625 eller mail til peter.eywa@gmail.com
|
|
Grejmarked for sejlere - Søndag den 1. april kl. 10-15 |
Grejmarked, Stumpemarked - kært barn har mange navne.
Mangler du en fender - eller har du et par vantskruer til overs, så har du nu muligheden for at gøre en god handel eller få solgt de båddele som du alligevel ikke fik brug for, og som blot ligger hjemme og fylder på hylden.
Besøg os i klubhuset og på græsplænen bag ved klubhuset og tag herlighederne med.
Nu har du chancen for at få ryddet ud eller suppleret op.
Dagen er for sejlere i Egå Marina, men også vores kolleger i de nærliggende havne er velkomne.
Der vil også være mulighed for at købe øl/vand i klubhuset.
|
|
 |
Aarhus Big Boat Race vil næste gang blive afholdt 18.-19. maj 2012 - og ikke som tidligere annonceret 18.-19. august. Dette skyldes at vi er gået ind i samarbejdet med andre stævner om at oprette "Danish Big Boat Series". Dette har for os vejet tungere end at bibeholde august-tidspunktet, og maj passer bedre både i den nye serie og i forhold til andre internationale big-boat stævner i udlandet.
Læs mere her... |
|
|
Aarhus Big Boat Race er et stævne for større deplacementbåde – åben for danske og udenlandske både over ca. 35 fod samt en række øvrige kriterier angivet i indbydelsen
Se stævnets egen hjemmeside... |
|


|