Tilmelding til aftenkapsejladser er udsat

På grund af coronavirus-situationen vil vi ikke som planlagt åbne tilmeldingen til aftenkapsejladserne (Båkebanen, Easy Sejlads, Singlehand og Doublehand) i starten af april.

Vi vil først fastlægge, hvornår vi kan starte årets sejladser, når dette kan gøres i overensstemmelse med de danske myndigheders, Dansk Sejlunions og Egå Sejlklubs retningslinjer. Når der er grønt lys, kan vi åbne tilmeldingen med kort varsel. Dette vil blive annonceret her på hjemmesiden og med e-mail til sidste års deltagere.

For Pointsejladserne, som vi arrangerer sammen med Aarhus Sejlklub, er tilmelding allerede åben. Det bliver annonceret på Pointsejladsernes egen hjemmeside https://www.pointsejladser.dk, hvornår sejladserne starter.

Med sejlerhilsen

Egå Sejlklubs kapsejladsudvalg