Ung Laser 4.7 sejler til EM i Grækenland

Selvom sæsonen kun lige er kommet i gang herhjemme har Josephine Heegaard allerede deltaget i
europamesterskaberne for Laser 4.7 i Patras – Grækenland.

I vinter har Josephine trænet under varmere himmelstrøg bl.a. i Barcelona og i påskeferien var hun til træningslejr og stævne på Gardasøen.

Således havde Josephine fået sejlet en del selvom den danske vinter havde lagt et lag is i Egå lystbådehavn således der ikke kunne trænes så meget herhjemme.

Der var skønne forhold i Grækenland hvor temperaturen lå imellem 20-30 grader. Vindforholdene var derimod meget varierende fra ingen vind til for meget vind og strøm forholdene var særdeles udfordrende. Der var dage hvor der blev sejlet de planlagte 2 sejladser om dagen og andre dage hvor udsættelse på land varede 9 timer inden at de blev sendt på vandet og først kom i land ved sol nedgang.

Josephine fik en kæmpe oplevelse med et pige felt bestående af 104 sejlere fra ca. 20 nationer. Hun klarede
sig igennem til guld feltet hvor hun endte med at blive nummer 36 og i U16 feltet bestående af 45 sejlere
fik hun en 10. plads. Hun dannede træningsteam med 3 piger fra Australien og en pige fra Norge med en
spansk træner. Hun fik flere nye venner fra det meste af verden som gør det sjovere og nemmere at
komme til de kommende internationale stævner.