Gule Ærter arrangementet

Tirsdag den 21. september afholdt Egå Sejklub den traditionelle ”Gule Ærter” aftenkapsejlads, som afsluttede sejladssæsonen på Båkebanen og Easy Sejladsen. Efter sejladsen vankede der gule ærter med medisterpølse og flæsk til de 92 deltagere. Der var stor applaus til køkkenholdet ledet af Lone Blichfeld.

I år har vi heldigvis kunnet afvikle Båkebanen og Easy Sejladsen som vi plejer, bortset fra at der ikke var åbent i klubhuset efter sejladserne før sommerferien.

Ved Gule Ærter arrangement uddeles en række pokaler og præmier.

Kapsejladsudvalgets Godt Gået pokal gik i år til Erik Nielsen, der i en årrække – sammen med Ann Grete – har organiseret forplejning til mange stævner og andre arrangementer. Der er altid blevet kræset for sejlerne! I år har Erik og Ann Grete stået for forplejningen til vores to store kølbådsstævner Haarup Mixer Cup for H-både med 25 både og DM for BB 10-meter med 18 både. (Erik var ikke til stede, så der er desværre ikke noget billede.)

På Easy Sejladsen var der en anerkendelse for en god indsats gennem hele sæsonen til:
Jan Rønnow / Mamba 29 / Pippi (Jan var ikke til stede, så der er desværre ikke noget billede)

På båkebanen er der i årets 14 sejladser blevet kæmpet indædt om klubmesterskabet. Der blev uddelt præmier til de tre bedste både i hver af de tre starter. Til vinderne i hver start var der udover vandrepræmien et gavekort fra AFI Marine. Se de glade vindere herunder.

1. start – Mindre både med spiler
1. Lars Hjorth / Soling / Wild Thing
     

2. Michael Lonsdale / Bavaria 33 / Windborn
     

3. Christian Holmstrup / Dehler 34 SV / Frk. Prahl
     

2. start – Større både med spiler
1. Claus Dalbøge / Arcona 340 / Aurora
     

2. Karsten Bank Petersen / X-332 / Vera
     

3. Claus Hansen / J/105 / Eclipse
     

3. start – Både uden spiler
1. Jens Peter Bendixen / Hanse 370 / Karma
     

2. Lars Kongstad / X-382 / Fru Sommer
     

3. Tom Kruse / Bavaria 37 / Zephyr
     

Årets resultater på Båkebanen, herunder opgørelsen af klubmesterskabet finder du HER.

Tak til vores præmiesponsor AFI Marine.