EGÅ SEJLKLUB        Kapsejlads 2004


Tilbageblik på Kapsejladssæsonen 2004


Se resultatlister for 2004

Egå båd løbsvinder på Fyn Cup

2 Egå både løbsvindere på Sjælland Rundt



Midsommersejlads - Grill og Kapsejlads

Fredag den 25.juni var sidste chance for lidt kapsejlads inden sommerferien.
Besætningen var i dagens anledning i en lidt mere familievenlig udgave end sædvanligt. Der var helt klart gået sommerferie i startproceduren. For det første ved der kun 6 både til start, så det nedsatte stressniveauet betydeligt i forhold til de sædvanlige Båkebane starter. For det andet havde de fleste vist glemt starturet, eller også blev der allerede på dette tidspunkt tænkt for meget på den efterfølgende fadøl og grillmad. I hvert fald var vi eneste båd i nærheden af startlinjen ved startskuddet. Faktisk var vi ca. 1/2 sekund fra en tyvstart - perfekt timing! Den næste båd over startlinjen kom ca. 1 minut senere.

Det blæste godt med 8-10 m/s fra vest,og da vi desuden sejlede på en lille bane, var der tale om en hurtig sejlads.V i havde en fin spilersejlads mod Skødshoved, hvor vi holdt afstanden til konkurrenterne. Derefter kryds hjem igen, hvor X 99’eren Gerda Duun konstant nærmede sig, men vi holdt til mål og fik “line honours ”.

Derefter var det tid til anden del af festlighederne. Mens vi andre sejlede, havde Claus Hansen og hans besætning forberedt grillen, skåret kød, snittet salat og stillet fadølsanlægget op. Der kom heldigvis flere end de 6 besætninger. Vi var i alt 60-70, der kunne nyde den lækre mad og gode stemning. Den omdelte sang bidrog også til underholdningen.
Hen på aftenen var der præmieuddeling med præmier til alle deltagere! Til førstepræmien knyttede der sig også retten -og pligten -til at skrive dette indlæg. (Næste år skal vi måske satse på en sekundær placering?).

En stor tak til Claus og hans besætning for et rigtigt godt arrangement, som nu er afholdt 3 gange,så vidt jeg husker. Til næste år skulle vi gerne være endnu flere til dette glimrende arrangement. Ikke mindst ude på kapsejladsbanen er der plads til flere. Så husk at sætte kryds i kalenderen, når det nye kapsejladsprogram udkommer.

Med sejlerhilsen
Karsten Bank Petersen
Aphrodite 101 Tine


HomeE-mail