Kontingentbetaling for 2025/2026
Der blev på generalforsamlingen 11.11.2025 orienteret om, at medlemmerne opfordres til at foretage kontingentbetalingen for 2025/2026 med systemet Klubmodul. Det vil ikke være et krav at bruge Klubmodul, men det vil det formodentligt blive ved kontingentbetalingen for 2026/2027.
Klubmodul bliver allerede brugt i Jolleafdelingerne og i Sejlerskolen til betaling af kontingent og til tilmeldelse og betaling af kurser m.m. Nu vil vi udbrede Klubmodul til at blive brugt ved kontingentbetaling for alle medlemmer. Fremover vil Klubmodul blive brugt til tilmelding til arrangementer m.m. Du kan læse om Egå Sejlklubs brug af Klubmodul HER.
Hvis du indtil nu har betalt kontingent ved at betale det indbetalingskort, der er blevet udsendt lige efter generalforsamlingen, opfordrer vi dig til følgende:
- Tilmeld dig kontingentbetaling i Klubmodul senest 23.11.2025. Dette gør du ved at oprette profil og medlemskab og betale 2025/2026-kontingentet i Klubmodul. Du finder klubmodul HER og en kort vejledning til oprettelse af profil og medlemskab HER. Hvis der er flere medlemmer i din husstand, skal du følge vejledningen én gang for hvert medlem.
- Ved tilmelding til kontingentbetaling i Klubmodul skal du bruge et betalingskort. Kommende kontingentbetalinger vil automatisk blive trukket på dit betalingskort.
- Hvis du vil have hjælpe til at komme i gang med at bruge Klubmodul, kan du komme til en af vores introduktioner i klubhuset:
- Søndag den 16. november kl. 15-18
- Mandag den 17. november kl. 17:30-20
- Du kan i øvrigt få hjælp ved at henvende dig på info@egaasejlklub.dk
- Hvis du ikke får tilmeldt dig kontingentbetaling i Klubmodul senest 23.11.2025, vil du pr. e-mail modtage det sædvanlige betalingskort for betaling af kontingentet for 2025/2026.
Hvis du allerede er begyndt at betale kontingent i Klubmodul, typisk fordi du er juniormedlem eller er med i Sejlerskolen, gennemføres kontingentbetaling for 2025/2026 således:
-
- 2025/2026-kontingentet vil automatisk blive trukket på dit betalingskort 01.12.2025. 10 dage før får du pr. e-mail en advisering om dette.
Med sejlerhilsen
Bestyrelsen