Løvfaldstur
Kære sejlermedlemmer
Sæt allerede nu kryds i kalenderen til sensommerturen, som går til hyggelige Nappedam.
Vi mødes lørdag d. 13 september kl. 16 ved klubhuset til skippermøde.
Vi håber at se mange til fælles grill og aftensmad, samvær og udveksling af sommerens oplevelser.
Man kan låne cykler på havnen og tage en tur til f.eks. Kalø slotsruin, eller gå en tur op i den smukke skov.
Der er også en lille legeplads og for de friske er der mulighed for en skøn dukkert fra badebroen.
Arrangementet er oplagt for alle med lyst til at lære nye sejlere at kende, eller pleje allerede eksisterende venskaber.
Grill startes ca. 18:00, således at I kan tilberede jeres medbragte mad.
Søndag morgen sørger klubben for morgenmad, kaffe/ the, juice, rundstykker, ost m.m.
Der betales almindelig havnetakst.
Tilmeld Jer HER.
Vi glæder os til at lære Jer at kende.
Med venlig hilsen
Turudvalget