Kom og deltag i en hyggelig Sensommer sejlads til Nappedam d. 12-13.9-26 med skippermøde hvor vi serverer kolde øl/vand eller vin og fælles grill om aftenen. Tilmeld Jer her på siden.

Kære medlemmer,

 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til sensommerturen d. 12-13. september 2026, som går til hyggelige Nappedam.

Vi mødes lørdag d. 12 september kl. 16 ved Nappedam klubhus til skippermøde og en kølig øl/vin eller vand.

Vi håber at se mange til fælles grill og aftensmad, samvær og udveksling af sommerens oplevelser.

Man kan låne cykler på havnen og tage en tur til f.eks. Kalø slotsruin, eller gå en tur op i den smukke skov.

Der er også en lille legeplads og for de friske er der mulighed for en skøn dukkert fra badebroen.

Arrangementet er oplagt for alle med lyst til at lære nye sejlere at kende, eller pleje  allerede eksisterende venskaber.

Grill startes ca. 18:00, således at vi kan tilberede vores medbragte mad.

Søndag morgen sørger klubben for morgenmad, kaffe/ the, juice, rundstykker, ost m.m.

Der betales almindelig havnetakst.

Tilmeld Jer HER.

Vi glæder os til at lære Jer at kende.

 

Med sejler hilsen

Turudvalget