Midsommersejlads fredag den 20. juni
Vi indbyder alle Egå Sejlklub-medlemmer til at deltage i den traditionelle og hyggelige Midsommersejlads, hvor vi starter med lidt uformel kapsejlads og derefter får grillmad i klubhuset. Tag familie, venner, gaster og børn med.
Alle typer af både kan deltage, også joller og motorbåde!
Der er skippermøde i klubhuset kl. 18:00, hvor den korte bane og de særlige regler for midsommersejlads gennemgås. Kapsejladsen starter kl. 18:30 med én fælles start. Der er gode præmier, bl.a. gavekort til brunch hos Havrum.
Tilmeldingsfristen er søndag den 15. juni.
Du tilmelder dig på HER. Ved tilmelding skal du angive, hvor mange voksne og børn, der er med til spisningen.
Prisen er uændret fra sidste år: 100 kr. for voksne og 30 kr. for børn, som dækker grillmad med salat og brød. Øl, sodavand og vin kan købes til sejlervenlige priser.
Find indbydelsen som pdf HER.
Skriv til kapsejlads@egaasejlklub.dk, hvis du har spørgsmål.
Med sommerhilsen
Egå Sejlklubs Midsommerudvalg