På Tur – Østersøen og Nordsøen

Foredag Den 27. Januar 18.30 til 21.00

Sejlads til Bergen og Hardangerfjord samt rundt i Østersøen med besøg bl.a. i Estland, Letland og Finland.

Klaus og Ulla viser billeder og fortæller om deres seneste 2 sommersejladser til henholdsvis Bergen, Hardangerfjord og Sørlandet (2020) samt til Estland, Letland, Finland, Ålandsøerne, Gotland, Øland m.m. (2021).

Destinationerne er indenfor overkommelig rækkevidde, og byder bl.a. på spektakulære naturoplevelser, interessante og flotte historiske byer samt god plads i havne og på ankerpladser.

Klaus og Ulla er erfarne langfartssejlere med hjemhavn i Egå. De har tidligere blandt andet sejlet til Kanarieøerne og Middelhavet i deres 31 fods sejlbåd Fuga.