Så er der snart lørdagsfrokost!

Når bådene er kommet på land og vi ikke har mulighed for at se hinanden så tit, er det en mangeårig tradition i klubben, at vi kan mødes over en lille let frokost i klubben om lørdagen i vinterperioden.

Det er for alle medlemmer og sammenkomsten bliver flittigt brugt til at fortælle om sommerens oplevelser, men der bliver også udvekslet diverse erfaringer udi alt muligt om mast, rig, motorpleje og alt muligt andet vedr. bådpleje. Så for dig der er ny som sejler i egen båd eller har en drøm om det, er det en kærkommen lejlighed til at møde en del der har haft båd i mange år og gerne øser ud af deres erfaring og hjælp.

Frokosten laves af dem der skriver sig på listen der er ophængt i klubben. Det er ikke de store gastronomiske anretninger der forventes. Der er ingen tilmelding og der laves mad til 30 personer til klokken 13. Men vi mødes 12.30.

Lune deller med kartoffelsalat eller andet, der er lige så let er OK, og din løn er selvfølgelig en gratis frokost og en enkelt genstand.

Hvis der ikke er nogen der har skrevet sig på, finder vi i fællesskab ud af at få hentet noget mad. Det vigtigste er at vi kan mødes og bidrager med at få en hyggelig eftermiddag og hjælper hinanden.

Der er en fastlagt procedure for pris og indkøb. 38 kr. pr. person for frokost og der må max købes ind for 750 kr. til hver frokost.  Der står en mappe i køkkenet vedr. lørdagsfrokost.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte:

Erik 5126 6259 eller Ann Grete 2325 4862.

Håber vi ses

Ann Grete og Erik