Sejlklubbens nuværende Drabant 24 søger ny ejer

I forbindelse med køb af den nye Bianca 320 klubbåd skal vi have solgt Drabanten, og allerhelst vil vi sælge båden til en af klubbens medlemmer. Så drømmer du om ”fod på eget dæk”, har du muligheden nu.

Drabanten er 24 fod og bygget i 1975. Båden er ikke ny men i rimelig og sødygtig tilstand. Der medfølger et storsejl, to forsejl, spiler og spilerstage. Endvidere medfølger diverse skøder og fortøjninger, anker, kompas, fendere mv. Båden er forberedt for en påhængsmotor, men en sådan medfølger ikke.

Lige nu er det desværre ikke muligt at leje eller købe en bådplads til båden i Egå Marina.

Båden står på Egå Marina med mast på, men er ikke forårsklargjort. Er du ”grøn” inden for sejlsport vil vi fra klubbens side gerne bistå med vejledning i klargøring og tilrigning samt sejlads i båden.

Giv os et bud

Er du interesseret i at købe båden, så giv os bud på den senest søndag den 9. maj, hvorefter højeste bud kan købe båden. Laveste bud starter ved 15.000 kr.

Er du interesseret i at se båden, så kontakt Michael på 2426 9289 eller mian@egaasejlklub.dk .

Specifikationer

Drabant 24 årgang 1975
Længde: 7,47 m
Bredde: 2,53 m
Dybgang: 1,35 m
Vægt: 2.100 kg