Tilmelding til Egå Tun Star 30.-31. august er åben
Du kan nu melde dig til årets 2-personers sejlads til Tunø. Sejladsen gennemføres i weekenden 30.-31. august. Lørdag aften er der 3-retters middag på Mejeriet. Det er muligt at deltage både med og uden gyldigt DH-målebrev.
Ud over præmierne i de enkelte løb, har vi særlige præmier til bedste kvindebesætning, bedste mixbesætning og bedste mandebesætning.
Læs mere og meld dig til på stævnesiden HER.
Der kan højst deltage 30 både i sejladsen, så vent ikke for længe med at melde dig til 🙂
Vi er så heldige at have AFI Marine og vores nabo, restaurant Havrum, som sponsorer.
Med sejlerhilsen
Egå Sejlklubs Kapsejladsudvalg