Gule Ærter sejlads 22. september

Vi har nu kun nogle få aftenkapsejladser tilbage i 2026-sæsonen. Afslutningen på Båkebanen og Easy Sejladsen er som sædvanligt Gule Ærter sejladsen, som foregår tirsdag den 22. september.

Vi starter med en kapsejlads. Der vil være tale om en af de korte baner, der som sædvanligt signaleres fra Båken. Alle Båkebane-både starter kl. 18:30, og alle Easy-både starter kl. 18:35. Tidsbegrænsningen er 1½ time.

Som noget nyt i år vil der ved den efterfølgende spisning blive serveret skipperlabskovs, som kommer direkte fra vores gode nabo Restaurant Havrum. Det er nødvendigt at købe billetter til spisningen i forvejen. Billetterne koster 110 kr. (inkl. en øl/vand og en snaps) og bliver solgt efter aftenkapsejladserne 8. og 15. september i klubhuset. Der er et begrænset antal billetter, så vent ikke for længe med at købe!

I forbindelse med spisningen bliver der uddelt præmier til årets klubmestre på Båkebanen. Desuden uddeles Kapsejladsudvalgets Godt Gået pokal til én, der har opnået gode resultater, eller har bidraget til bedre og sjovere kapsejlads.

Med sejlerhilsen
Kapsejladsudvalget

Præmiesponsorer: