Storjoller

Sejlads i Egå Sejlklubs Storjolleafdeling

Storjollerne er glade sejlere fra begynderniveau til DM medaljetagere og i forskellige aldre. Vi sejler i en lille håndfuld forskellige klasser:
• ILCA (tidligere Laser)
• OK
• Finn
• Contender

Sejlerne er aktive og deltager i stævner i både ind- og udland, og som afdeling arrangerer vi stævner, træningsophold osv.
Vi træner fra primo marts til medio oktober hver tirsdag og torsdag kl. 17 og et par timer frem. En træning består typisk af at vi sejleren udlagt bane, hvor træneren har fokus på udvalgte discipliner og teknikker.
Efter træning og afrigning mødes vi i klubhuset, hvor madholdet byder på et måltid mad, og hvor træneren ofte snakker lidt om dagens øvelser på vandet.
Hvis du har lyst til at sejle med os, så skriv til storjolle@egaasejlklub.dk og få en aftale om en gratis prøvesejlads.
Vi råder over nogle ILCA joller, som kan lejes både på dagsbasis og hele sæsonen.